Fra "Mellemarm" til Dok8000 - Balticagade, Aarhus Havn

Design og mode indtager Aarhus Havn
Et havneområde forbindes normalt med supertankere og containere. Det er der stadig på kajen i Aarhus Havn, men i det sidste årti er der også kommet mange nye og for havnen anderledes “beboere” til. Vi har med projekt Dok 8000 på Århus Flydedoks tidligere arealer, har haft stor succes med at lokke en række fremtrædende danske designere og mode virksomheder til kajen i Aarhus.Fx. arbejdes der netop nu på højtryk med at færdiggøre lokalerne til den store og internationalt anerkendte mode- og sportstøjskoncern Hummel, der har valgt at flytte virksomhedens hovedsæde ned i den tidligere Ubådshal.

Etablering på “Mellemarmen” i 2001
Allerede da Byggeselskab Olav de Linde købte Århus Flydedoks ejendomskompleks i 2001 sang værftsindustrien på sidste vers. De næste 10 år fik erhvervet det stadigt sværere i den internationale konkurrence før den endegyldigt forsvandt under finanskrisen i 2008.
En epoke var slut og en ny kunne tage sin begyndelse......

Den enes død
Efter at reparationsværftet Euroflex og lystyachtværftet Royal Denship gik konkurs, og efterlod store bygninger i et særdeles attraktivt område, opstod chancen således for at udvide den eksisterende erhvervsklynge. Værftsområdet var ikke forudbestemt til at skulle huse danske modevirksomheder, men da tøjfirmaet Metropol meldte sig på banen videregav de idéen til, i tæt samarbejde med århus Havn, at udvikle tekstil-/modeklyngen - Dok 8000.
Aarhus havn har en meget stor del af sin indtjening fra afgifterne til containerbrug, hvorfor man af rent forretningsmæssige årsager ikke kan godkende hvem som helst. Da tøj efterhånden sjældent produceres i Danmark og derfor skal importeres, er placeringen af tøj- og modeklyngen på Havnen i Aarhus optimal for alle. Aarhus Havn der er udlejer af grunden får indtjening fra containere over kaje, vi får udviklet og udlejet vores erhvervslokaler og for sidst men ikke mindst har Aarhus by fået en række nye arbejdspladser.

Råt og industrielt look
Vi har erfaret at det som modevirksomhederne falder for ved bygningerne, er deres rå og industrielle look. Branchen er meget begejstret for kontrasten det giver at have et showroom i disse rustikke anderledes omgivelser.
Udover at have showrooms, benytter mange af virksomhederne også bygningerne til lager og opbevaring. Det er optimalt for virksomhederne at have det hele under samme tag.

Først genkendt, senere anerkendt
Det har været krævende at skabe modeklyngen, især på et sted hvor den tunge industri har fyldt så meget. Det er vigtigt for Dok 8000 at blive genkendt og på sigt anerkendt som et udviklingssted i modebranchen. I Dok 8000 området er der plads til alle, der er i stand til at få den ovennævnte havnegodkendelse.

På havnekajen i Aarhus er der rigtig gode forhold for de kreative hjerner – En udsigt over vandet og smukke rustikke omgivelser. Som arbejdssted er det en designers drøm og med en færdigudvikling af infrastrukturen bliver stedet endnu mere attraktivt. Dok 8000 har allerede undergået en rivende udvikling og har skabt sig en spændende niche til gavn for både Aarhus Havn og by.


Mobilvideo 2013:
Dok8000

Mobilvideo 2003:
Dok8000 det tidligere "Mellemarmen"

Artikler i Olav de Linde Magasinet om Dok8000....

Læs mere om Dok8000 i detaljer her

Fra "Mellemarm" til Dok8000

Artikler i Olav de Linde Magasinet om virksom-hederne i Dok8000

Læs om Contrast

Læs om Metropol

Læs om Hummel

Læs om SMAC

Læs om Dypång

Byggeselskab Olav de Linde