Forhistorie, fra erhvervshus 2008 til boligprojekt 2016

Grunden blev anskaffet efter en vundet projektkonkurrence i 2008, hvor de første grundstykker på Aarhus Ø blev udbudt til salg. Projektet var på dette tidspunkt udelukkende tænkt som er erhvervsbebyggelse.
I 2013 blev byggeriet i gangsat, da en stor kernelejer var kommet på plads. Lejeaftalen blev dog desværre senere ophævet og byggeriet sat på pause. Trods store indsatser med at finde en ny ankerlejer, strandede forsøgene ofte grundet bekymringer vedr. de problematiske adgangsforhold - både på kort og lang sigt.

De forgæves forsøg på at finde erhvervslejere, ledte til erkendelsen at eneste realistiske mulighed for, at kunne gennemføre byggesagen var at satse på boliger, dog stadig med erhvervslejemål og publikumsrettede aktiviteter i stueetagen, -noget som var af stor vigtighed for Aarhus Kommune. På baggrund af anmodning fra Byggeselskab Olav de Linde, er der udarbejdet forslag til en ny lokalplan nr. 1035 for området hvor SHiP påtænkes opført, ved Ester Aggebos Gade / Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø.

Formålet med udarbejdelsen af ny lokalplan er at give mulighed for, at området kan anvendes til boliger i op til 7 etager, som vedtaget på Byrådsmøde den 24/2 2016. Området har en størrelse på ca. 20.000 m² og er beliggende i byzone. Området er i dag omfattet af Lokalplan 859 for SHiP projektet. I det nye SHiP-projekt er etagearealet øget fra 20.700 m2 til 27.500 m2. Det betyder at etageantallet vil blive forøget fra tidligere 4 etager til en optrapning fra 4 til 7 etager langs Dagmar Petersens Gade / Jette Tikøbs Plads.

En boligetage i det nye SHiP projekt er lavere end en etage til erhverv i det tidligere projekt. Det betyder, at den sydlige del af det nye SHiP projekt er godt én etage lavere, tilsvarende vil det ændrede projekts 7 etager i den nordlige ende forøge højden med ca. 5,5 m.

3D visualiseringerne her på siden er udarbejdet med henblik på, at illustrere forskellene imellem det nu forkastede rene erhvervshus og det nye boligprojekt SHiP.

Lokalplanen som kan ses her, er i offentlig høring 8 uger indtil d. 25. januar 2017.  

Side 1 af 1. Viser 1 til 12 af 12 billeder.

For yderligere informationer

Kaare Steen Petersen 
Arkitekt og tegnestuechef
M • 2966 0358
E • kp@olavdelinde.dk

Byggeselskab Olav de Linde