Frichsparkens Erhvervsklub, vedtægter

1. Navn og hjemsted

  • Stk. 1 Klubbens navn ”Frichsparkens Erhvervsklub”. Erhvervsklubben omfatter Frichsparken, Maskinfabrikken og Systematic.
  • Stk. 2 Klubbens hjemsted er Aarhus Kommune.


2. Formål

  • Stk. 1 Klubbens formål er udgøre et forum hvorigennem medlemmerne får styrket kendskabet til virksomhederne i Frichsparken, Maskinfabrikken og Systematic, og de muligheder medlemmerne har for at trække på hinandens viden og virksomhed.


3. Medlemskab

  • Stk.1. Som medlemmer af klubben kan optages alle virksomheder og enkeltpersoner, der ønsker at bidrage til fastholdelse af klubbens formål, som er er hjemmehørende i Frichsparken, Maskinfabrikken og Systematic
  • Stk.2. Medlemmerne har mulighed for at medbringe maksimalt to (2) gæster pr. arrangement.
  • Stk.3. Der betales intet medlemskontingent, men der er pligt for medlemmer til at deltage i mindst 2 ud af 4 årlige møder.
  • Stk.3. Henvendelse om optagelse sker til klubbens bestyrelse eller klubbens sekretariat.
  • Stk.4. Ønsker et medlem at udtræde af klubben, kan dette ske skriftligt til klubbens sekretariat med 3 måneders varsel til 1. januar.
     

4. Generalforsamlingen

  • Stk.1. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
  • Stk.2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i december måned. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal omfatte følgende punkter:
  • 1. Valg af dirigent
  • 2. Formandens årsberetning, som skal indeholde oplysninger om de gennemførte aktiviteter.
  • 4. Valg af 3-5 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter.
  • 6. Indkomne forslag.
  • 7. Aktivitetsplan for det kommende år.
  • 8. Eventuelt.
     
  • Stk. 3. Forslag skal for at blive behandlet på den ordinære generalforsamling være formanden i hænde senest 2 uger før afholdelsen af generalforsamlingen. Forslaget skal optages under punkt 6 på dagsordenen.
  • Stk. 4. Ekstraordinær generalforsamling afholdes på bestyrelsens foranledning eller ved skriftlig anmodning til formanden fra mindst 1/4 af samtlige aktive medlemmer.
  • Stk. 5. På en ekstraordinær generalforsamling kan kun behandles de eller det forslag, der har foranlediget indkaldelsen.
  • Stk. 6. Indkaldelse til en generalforsamling skal foretages med mindst 4 ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden samt meddelelser om afgående bestyrelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter samt bestyrelsens forslag til genvalg eller nyvalg. Indkaldelsen kan ske skriftligt eller pr. e-mail til hvert enkelt medlem.
  • Stk. 7. Beslutning på en generalforsamling træffes ved simpel stemmeflerhed. Til ændring af vedtægterne kræves at mindst 2/3 af de afgivne stemmer på en generalforsamling afgives for vedtægtsændringer.
  • Stk. 8. Hvert medlem har en stemme, som skal afgives ved personligt fremmøde eller ved fuldmagt fra medlemmet.
  • Stk. 9. Referat af generalforsamlingen underskrives af dirigenten.
  •  

5. Bestyrelsen

  • Stk. 1. Klubben ledes af en bestyrelse på 3-5 medlemmer, der vælges blandt klubbens medlemmer. Dog således, at Byggeselskab Olav de Linde altid er repræsenteret i bestyrelsen med ét medlem.
  • Stk. 2. På den ordinære generalforsamling vælges bestyrelsesmedlemmer samt eventuelt 1-2 suppleanter blandt klubbens medlemmer.
  • Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for en 2 årig periode ad gangen. Det tilstræbes at halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år. Et bestyrelsesmedlem kan maximalt sidde i bestyrelsen i 6 år. Vælges et bestyrelsesmedlem i perioden som formand, kan bestyrelsesperioden forlænges med formandsperioden, dog maksimalt med 2 år til 8 år i alt. Et bestyrelsesmedlem kan maksimalt virke som formand i 6 år.
  • Stk. 4. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand.
  • Stk. 5. Bestyrelsen holder møde så ofte formanden eller mindst 2 af bestyrelsens medlemmer ønsker det.
  • Stk. 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede.
  • Stk. 7. Formanden eller i hans fravær næstformanden leder bestyrelsesmøderne.
  • Stk. 8. Beslutningerne træffes ved simpel absolut majoritet, dog er det i tilfælde af stemmelighed mødelederens stemme, der er afgørende.
  • Stk. 9. Referat af bestyrelsens beslutninger indføres i bestyrelsesprotokollen, der underskrives af mødelederen og de tilstedeværende medlemmer.

6. Medlemsmøderne

  • Stk. 1. Bestyrelsen tilrettelægger og indkalder til medlemsmøder.
  • Stk. 2. Der afholdes fire (4) årlige arrangementer, hvor formålet er netværksdannelse, herunder evt. indlæg af foredragsholdere eller lignende.


7. Tegningsret

  • Stk. 1. Klubben tegnes af formanden alene eller i hans fravær af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening.


8. Opløsning

  • Stk. 1 Klubben kan kun opløses, hvis forslag herom vedtages efter de for vedtægtsændringer gældende regler. I tilfælde af opløsning træffer den generalforsamling, der har besluttet opløsningen, afgørelse om anvendelsen af foreningens formue.


Åbyhøj, januar 2014.

Byggeselskab Olav de Linde