Hos Ejendomsselskabet Olav de Linde har vi en passion. Vi har noget, vi vil. Noget, vi gør. Vi fornyer for at bevare. Vi giver gamle bygninger nyt liv. Det har vi gjort gennem mere end 45 år. Med Mindet 6 ønsker vi at genbruge det smukke gamle kornlager, som et bevaret vartegn for havnens historie. Vi sammenbygger med stor respekt den gamle bygning med et højhus, som et vartegn på morgendagens kontorbyggeri.
Visionen er, at bygningen og byrummet bliver det klare bindeled og samlingspunkt mellem havnen og midtbyen. At vi giver det nødvendige og vigtige bidrag til, at områderne opleves som spændende og sammenhængende.
Lokalplan 1147 blev vedtaget i Aarhus Byråd d. 22. juni 2021. Byggeriet skal efter planen stå klar til brug i 2027.
Mindet kommer til at ligge tæt på blandt andet Mindet 2 og Mindet 4, der også er ejet af Ejendomsselskabet Olav de Linde. Du kan læse mere om Mindet 2-4 her.
Mindet kommer til at bestå af eksklusive lejemål og 2000 mennesker får deres daglige gang i huset. Den arkitektoniske kvalitet, gode adgangsforhold og åbne, lækre udearealer i form af taghave og grønt byrum rundt om bygningen kendetegner Mindet.
Det topmoderne højhus er bygget i kvalitetsmaterialer og har alt i moderne komfort, mens den eksisterende bygning kommer til at summe af liv i både restauranter, butikker og virksomheder indenfor sundhed, sport og klinik. Det bliver dejligt at opholde sig i Mindet og som bruger i huset får du komfort og tilgængelighed med alt, hvad du behøver, indenfor rækkevidde.
Vi gransker markedet og mulighederne for fremtidens vedvarende energikilder, såsom vindturbiner på taget, fjernkøling og energipæle. Vi lægger vægt på et godt indeklima via fx fjernkøling, visuel komfort og god luftkvalitet.
Kontorlejemålene i Mindet bliver skabt med fokus på stor fleksibilitet for den enkelte lejer. Hver etage består af omkring 1000 kvadratmeter, hvor der kan etableres både enkelt- og storrumskontorer.
Den fleksible tilgang betyder, at enkelte etager kan opdeles ned til cirka 500 kvadratmeter, og at flere etager kan sammenlægges med intern forbindelse, hvis lejeren ønsker det.
Alle lejemålene kommer til at give gode arbejds- og lysforhold, adgang til fælles faciliteter og en formidabel udsigt.
Vi ønsker, at Mindet bliver et mødested for alle århusianere, og et samlingspunkt mellem havnen og midtbyen. Vi vil skabe et levende kontorhus og et levende byrum. I gadeplan giver butikker og skønne uderum dig lyst til at mødes, og på taget af den gamle bygning vokser en stor, frodig, grøn taghave op, med drivhuse fyldt med planter, blomster og grøntsager. Her vil du kunne indånde duften af hav og historie midt i Aarhus.
”Bygningen vil blive omringet af alt andet end asfalt. I stedet vil man finde masser af grønt, smukke pladser der motiverer til forsamling, særlige belægninger – f.eks. vil der blive anvendt Ø-landssten fra Statshospitalet – skulpturer, kunst og forskellige aktiviteter for at danne rammen om et rum i byen, hvor man har lyst til ophold og forhåbentlig til stor glæde for de kommende lejere og byens borgere”, fortæller bygherre Olav de Linde.
Det er langt fra den letteste løsning at bygge videre på den eksisterende bygning – at bygge indeni og ovenpå. Det ville faktisk være lettere at rive ned og begynde fra bunden. Men hvis du en gang har været inde i korn- og foderstoflageret, er det svært at glemme den stemning af håndværksmæssig storslåethed, der rammer dig. Det er ikke en bygning, der er bygget til at være prangende. Den er bygget til at fungere.
Genbrug af bygninger og brugte byggematerialer er en stor del af vores DNA – også i dette byggeri. I knap 50 år har vi i Ejendomsselskabet Olav de Linde genbrugt bygninger og byggematerialer, og dermed givet eksisterende bygninger nyt liv. Det giver god mening for os at bevare gode bygninger, gode materialer, godt håndværk. Det skaber stil og stemning, som man ikke kan bygge sig til.
Derfor er vores slogan – også for Mindet – at vi skaber liv, fornyer og bevarer.