Varmemester søges til Nabolaget i Aarhus

Byggeselskab Olav de Linde søger en varmemester til vores nye boligbebyggelse Nabolaget, Møllevangs Alle 157, Aarhus N.


NABOLAGET består i første etape af 272 lejligheder, der er klar til indflytning fra marts til august 2018. Projektet er planlagt til i alt 390 lejligheder, hvor de sidste opføres over de kommende år. Der er tale om nyopførte ejendomme, hvor der i den første etape opføres 2 højhuse på 14 etager samt et punkthus på 6 etager.

Du får ansvaret for den daglige drift i ejendommene og tilrettelæggelse af de hertil hørende opgaver. Du vil have tæt kontakt og dialog med ejendommenes beboere, og du vil indgå i tæt samarbejde med firmaets team af viceværter, ejendomsadministratorer m.fl.

Det er derfor også vigtigt, at du er god til at kommunikere og kan formidle et budskab let forståeligt, både mundtligt og skriftligt. Øvrige opgaver i jobbet er f.eks.:
Servicering af lejere; ind- og fraflytningssyn; ren- og vedligeholdelse af bygninger og fællesarealer; pasning af grønne områder; snerydning i mindre omfang; udførelse af mindre reparationsarbejder; tilsyn med installationer, elevatorer, forbrugsaflæsning og generelt opsyn med ejendommene; udføre øvrige løbende forefaldende opgaver for.

Vi søger derfor en engageret og kompetent varmemester og gerne en profil, der:

  • har en praktisk baggrund, gerne som håndværker
  • har evne og lyst til, at have dialog med lejere, håndværkere og andre samarbejdspartnere
  • er pligtopfyldende og ordholdende
  • har IT-kendskab på brugerniveau
  • kan arbejde selvstændigt og kan tage ansvar for egen dagligdag
  • er ansvarsbevidst, serviceminded og har sans for detaljer
  • har kørekort til personbil 

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig. Der vil kunne forekomme arbejde udenfor normal arbejdstid, da der må påregnes tilkald mv. i et vist omfang aften og weekend.
Du indgår organisatorisk i vores team af viceværter, og du skal således også være indstillet på, at der kan være tidspunkter, hvor du også har opgaver vedr. nogle af vores øvrige ejendomme.

Ansøgning:
Hvis du kan se dig selv i jobbet, så send din ansøgning pr. mail til job@olavdelinde.dk
Ansøgninger via post stiles til Byggeselskab Olav de Linde, Søren Frichs Vej 38 A, 8230 Åbyhøj, att.: direktør Esben Kjeldsen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV, senest fredag den 24. november 2017.


Vi har som virksomhed et unikt koncept med udvikling, investering i og totalservicering af attraktivt beliggende ejendomme med henblik på udlejning, primært til erhvervsformål.
Byggeselskab Olav de Linde er privatejet med uformel tone og på mange områder også en utraditionel tankegang. Vi har idag 92 medarbejdere, og besidder en ejendomsportefølje primært i Aarhus og Odense på 500.000 m². 

Yderligere information:
 


Finn Poulsen, serviceleder
Mobil • 2966 4348


Esben Kjeldsen, direktør
Mobil • 4057 9796

Læs om Nabolaget:
 


www.boinabolaget.dk
Facebook

Byggeselskab Olav de Linde