Ny ejendom i Klostergade 28-30, Aarhus C

Vi har med virkning fra 1. januar overtaget 3 spændende ejendomme med store potentialer. Den første ejendom som vi præsenterer her, er beliggende i Aarhus midtby i Klostergade 28-30. Ejendommen udgør en fin tilføjelse til vores portefølje, da den er nærmeste nabo til Chokoladefabrikken Elvirasminde - et af vores store ejendomskomplekser i Aarhus midtby.

Den flotte ejendom, som tidligere har huset håndværkerforeningen, består af et forhus og et baghus på i alt 2.584 m², hvoraf 808 m² i parterre og 1. sal i forhuset er udlejet til henholdsvis Guldhornene og INSport. Den succesfulde spilproducent Kiloo, som med ”SubWaySurfer” står bag et af de mest downloadede spil nogensinde, er vokset ud af lokalerne og fraflyttede ved nytårsskiftet - så lige nu er der en sjælden mulighed for, at få et rigtigt flot midtbydomicil.

Vi benyttede overtagelsen af ejendommen til at mødes til en lille intern frokost nytårskur i huset, hvor vi fik set ejendommen nærmere an, sagt godt nytår til hinanden og endelig fik vores håndværkere mulighed for at snuse til, hvad der for mange af dem vil være deres arbejdsplads fra næste uge, hvor vi går i gang med at renovere og gøre klar til nye lejere.

Ring til os på 8615 4244 hvis du er interesseret i et lejemål i denne spændende ejendom.

 

Side 1 af 1. Viser 1 til 11 af 11 billeder.

Ejendomsselskabet Olav de Linde