Erfaren sagsarkitekt med erfaring som projektleder søges

Til vores tegnestueteam i Aarhus leder vi efter en erfaren sagsarkitekt. Du vil stå i spidsen for at lede nogle af vores store ejendomsudviklingsprojekter på skitserende og projekterende niveau. Vi forestiller os derfor, at du:

  • Har 7-8 års tegnestueerfaring som sagsarkitekt og med projekteringsledelse.
  • Har byggeteknisk indsigt og erfaring med myndighedskontakt.
  • Arbejder med stort overblik, overskud og struktur.
  • Kan anvende Revit.
  • Vægter det gode samarbejde højt og får energi af at arbejde i en omskiftelig tegnestuehverdag.

Dit arbejde foregår i krydsfeltet mellem mange interessenter, som et bindeled mellem flere forskellige fagligheder. Det skal derfor være naturligt for dig at tage ansvar, være meget kommunikerende, gå forrest og sikre fremdrift i projekter.

I Ejendomsselskabet Olav de Linde bliver du en del af en stærk, kulturbåret organisation, hvor vi på mange måder har en utraditionel tilgang til vores projekter. Vi sætter barren højt for vores byggerier og renoveringer og vægter et højt niveau i alt lige fra arkitektur og indretning til materialekvalitet og genbrug af ressourcer. Du vil få ansvaret for en række af vores spændende projekter – fx renovering af lejemål, nye boligejendomme og erhvervsejendomme. Du vil derfor få rig mulighed for at stå i spidsen for projekterne fra streger på papiret til færdige bygninger.

Om os
Du bliver en del af en ejendomsvirksomhed med stærke værdier og stor vækst. Ejendomsselskabet Olav de Linde er en familieejet virksomhed, førende indenfor drift og bæredygtig udvikling af ejendomme med en portefølje på over 500.000 m2 i Aarhus, Odense og København. Virksomheden varetager selv alle funktioner i forbindelse med køb, udlejning, drift og udvikling med egen tegnestue, håndværksafdeling, administration og udlejningsafdeling.

Læs mere om os HER. 

Vi har kontorer i både Aarhus og Odense med ca. 120 medarbejdere. Din arbejdsplads er i Frichsparken i Aarhus. På tegnestuen bliver du kollega med 14 andre arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører.

Løn forhandles individuelt og matcher dine kvalifikationer.

Ansøg nu
Ansøgning eller spørgsmål hertil skal rettes til tegnestuechef, Morten Sparvath Thomassen, tlf. 2966 5405 eller mail mst@olavdelinde.dk . Samtaler afholdes løbende.

Kontakt

 

Morten Sparvath Thomassen
  • Aarhus