Erfaren bygningskonstruktør søges

Vi søger en erfaren bygningskonstruktør til vores tegnestueteam i Aarhus. Du vil primært arbejde med forskellige typer af renoveringer af vores erhvervsejendomme. Vi forestiller os, at du har:     

  • Minimum 5 års tegnestueerfaring.
  • Erfaring med projektering, myndighedskontakt, detailprojektering og fagbeskrivelser.
  • Erfaring med at anvende BIM/Revit.

I Ejendomsselskabet Olav de Linde bliver du en del af en organisation, hvor vi på mange måder har en utraditionel tilgang til vores projekter. Dit arbejde vil foregå i krydsfeltet mellem mange interessenter og som et bindeled mellem flere forskellige fagligheder. Rummelighed, overblik og stærke samarbejdsevner er derfor et must i denne stilling.

I Ejendomsselskabet Olav de Linde sætter vi barren højt for vores byggerier og renovering, og vægter et højt niveau i alt lige fra arkitektur og indretning til materialekvalitet og genbrug af ressourcer. Du vil derfor få rig mulighed for at bringe din faglighed i spil og udvikle dine kompetencer i et væld af spændende ejendomsudviklingsprojekter.

Om os
Du bliver en del af en ejendomsvirksomhed med stærke værdier og stor vækst. Ejendomsselskabet Olav de Linde er en familieejet virksomhed, førende indenfor drift og bæredygtig udvikling af ejendomme med en portefølje på over 500.000 m2 i Aarhus, Odense og København. Virksomheden varetager selv alle funktioner i forbindelse med køb, udlejning, drift og udvikling med egen tegnestue, håndværksafdeling, administration og udlejningsafdeling.

Læs mere om os HER.

Vi har kontorer i både Aarhus og Odense med ca. 120 medarbejdere. Din arbejdsplads er i Frichsparken i Aarhus. På tegnestuen bliver du kollega med 14 andre arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører.

Løn forhandles individuelt og matcher dine kvalifikationer.

Ansøg nu
Ansøgning eller spørgsmål hertil skal rettes til tegnestuechef, Morten Sparvath Thomassen, tlf. 2966 5405 eller mail mst@olavdelinde.dk . Samtaler afholdes løbende.

Kontakt

 

Morten Sparvath Thomassen
  • Aarhus