Tømrer søges til vores team i Odense

Til vores team af håndværkere i Odense leder vi i øjeblikket efter en dygtig tømrer. 

Vi leder efter tømrer, der sætter vores lejere i højsæde, som kan få enderne til at mødes og samtidig er en god kollega. Du skal være klar på en varieret arbejdsdag, hvor du har mange forskellige bolde i luften. Og så skal du selvfølgelig være en bragende god håndværker. 

Vi tilbyder: 

  • Stabile arbejdsforhold i et spændende miljø
  • Løn efter kvalifikationer
  • Arbejdstøj efter endt prøvetid
  • Pensionsordning
  • Fagligt dygtige og kompetente kollegaer
  • Diverse firmaarrangementer 

Hos os får du mulighed for at arbejde med nogle helt unikke ejendomme, hvor arbejdsopgaverne sjældent er ens. Vi elsker ejendomme med kvalitetsløsninger og detaljer i træ. De fleste genfinder og forfiner vi i de eksisterende bygninger. Smukke træbjælkekonstruktioner, historisk bindingsværk, gode trægulve, kreative skillevægge mv. Vores ånd er præget af, at vi ser muligheder, frem for begrænsninger, og tænker skæv og anderledes. 

Lyder det som noget for dig?

Så tag fat i vores projektleder Jacob Bindzus jbi@olavdelinde.dk 

 

Hos Ejendomsselskabet Olav de Linde er vores vision at skabe en bred vifte af attraktive lejemål, der danner rammerne for arbejdsliv såvel som hverdagsliv. Ved at opkøbe, udvikle og renovere især gamle industri- og produktionsbygninger giver vi dem nyt liv som alsidige, attraktive og spændende lejemål.