Kontorfællesskabet 38K i Frichsparken

Søren Frichs Vej 38K, 8230 Aabyhøj

  • Kontor

Står du og mangler et godt alternativ til en hjemmearbejdsplads? Så har du her muligheden for at leje eksempelvis 29 m² kontor for blot kr. 4.128,- pr. md.

I den gamle togfabrik på Søren Frichs Vej ligger det dynamiske erhvervsområde Frichsparken i Åbyhøj – blot få hundrede meter fra Aarhus C. Med en ambition om at styrke det faglige og sociale fællesskab i Frichsparken, har vi valgt at oprette et fælles kontormiljø, der rummer potentialet til at skabe bånd på tværs af forskelligartede virksomheder. Her får du:

- Attraktiv beliggenhed i et dynamisk erhvervs- og iværksættermiljø
- Adgang til to mødelokaler, et godt kantinemiljø samt tekøkken
- Fælles 500 mbit. internetopkobling, vagtordning og rengøring
- Parkeringsmuligheder lige udenfor døren

Kontorfællesskabet 38K udgør i alt 1.914 m², og de enkelte lejemål i kontorfællesskabet spænder arealmæssigt fra ca. 17 m² og op til 92m² netto. De enkelte lejemål i 38K fremstår meget lyse, har en optimal indretning uden spildplads og er desuden utroligt fleksible med hensyn til mulighederne for eventuelle ændringer, hvad angår størrelsen på rummene. Til lejemålet hører desuden en del fællesfaciliteter såsom mødelokaler, køkken, kantine, toiletter, gårdhaver osv.

Området
Med sine mere end 40.000 m2 er Frichsparken byens største erhvervspark og rummer en stor klynge af alsidige virksomheder, der spænder lige fra advokatfirmaer til almennyttige organisationer. Ejendommenes varme og energiske gule farver vidner desuden om et område fyldt med liv. Der er i ejendommene også både erhvervsklub, café, mulighed for fælles kantineordning og opholdsarealer med skulpturer, springvand og anden storskalakunst, der fuldender oplevelsen.

Den centrale placering nær både Silkeborgvej og Vestre Ringgade gør, at området er let at komme til både i bil, på cykel og med offentlig transport. I Frichsparken er der derudover både betalingsparkering og mulighed for leje af fast plads. Lejemålet ligger desuden tæt ved grønne, rekreative områder i form af blandt andet det grønne areal ved Aarhus Å.

Hent prospekt

Når du bestiller prospekt, godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen.

  • Aarhus
  • Årlig leje: 1.160 kr/m2
  • Areal: 29 m2
  • Sagsnr: 038030
  • ENERGI@1Energimærke: B