Frichsparkens nye café

Søren Frichs Vej 36C, st., 8230 Åbyhøj

UDLEJET
  • Restaurant / catering

Drømmer du om at åbne en café i Aarhus største erhvervspark? Så har du nu muligheden for at leje lokaler til netop dette formål.

- En sjælden udbudt mulighed
- God eksponering ud til Søren Frichs Vej
- Et lejemål med stort potentiale
- En del af et attraktivt erhvervsområde

Her får du 178 m2 med et stort potentiale! Med sin placering i Frichsparken er lejemålet omringet af erhverv, og som der bliver bygget boliger på begge sider af Frichsparken, rykker Aarhus centrum gradvist tættere på. Eftersom lejemålet befinder sig i byen største erhvervspark, er der allerede fra start en solid base for at skabe et godt kundegrundlag. Derudover er lokalerne placeret lige ud til den trafikerede Søren Frichs Vej, hvilket giver lejemålet en god eksponering. Lejemålet ligger desuden tæt ved grønne, rekreative områder i form af blandt andet det grønne areal ved Aarhus Å og Brabrandstien. Området omkring Aarhus Å tiltrækker dagligt mange besøgende, som med den rette markedsføring passende kunne slå vejen forbi.

Lejemålet har de sidste mange år været benyttet til café og catering, hvorfor mange allerede forbinder adressen med disse formål. Her er et lejemål med potentiale til at agere både frokostcafé, restaurant, catering, takeaway-sted og kaffebar. Hvis der skal afholdes arrangementer i lejemålet, kan det huse omtrent 40 siddende gæster. Dertil er det muligt at oprette buffet i det tilstødende lokale, ligesom det også vil være muligt at oprette et dansegulv til de danseglade gæster senere på aftenen.

Lejemålet består af et indgangsparti, et køkken, personaletoilet, gæstetoiletter, og et spiseområde for gæster. Dertil har lejemålet også kælder til opbevaring. Køkkenet indeholder 3 separate køkkenvaske til både kød, grønt og opvask. Derudover er der plads til komfur, ovn, køleskab og fryser samt en disk til udlevering af mad.

Området: Frichsparken
I den gamle togfabrik på Søren Frichs Vej ligger det dynamiske erhvervsområde Frichsparken i Åbyhøj – blot få hundrede meter fra Aarhus C. Med sine mere end 40.000 m2 er Frichsparken byens største erhvervspark og rummer en stor klynge af alsidige virksomheder, der spænder lige fra advokatfirmaer til almennyttige organisationer. Ejendommenes varme og energiske gule farver vidner om et område fyldt med liv, og med sin centrale placering nær både Silkeborgvej og Vestre Ringgade er området tilmed let at komme til både i bil, på cykel og med offentlig transport. I Frichsparken er der derudover både betalingsparkering og mulighed for leje af fast plads.

Hent prospekt

Når du bestiller prospekt, godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen.

  • Aarhus
  • Årlig leje: 900 kr/m2
  • Areal: 178 m2
  • Sagsnr: 5-30-1004
  • ENERGI@1Energimærke: B

Lignende lejemål