Aarhus C - Centralt beliggende kontor med mange anvendelsesmuligheder

Vestergade 58N, 1.sal, 8000 Aarhus C

  • Kontor

Lejemålet er beliggende på 1. sal i den charmerende Vestergade, som huser masser af caféer, restauranter og liv. Den centrale placering er blot få hundrede meter fra både Aarhus Å og Lille Torv.

Lejemålet har synlige, hvidmalede bjælker, trægulve og rå murstensvæg, hvilket sammen med den hyggelige baggård giver et rustikt og inspirerende arbejdsmiljø.

 

Lejemålet befinder sig i baggården af Vestergade 58. Her er indgangen til opgangen brostensbelagt, og har elevator til lejemålet.

 

Med sine 232 m2, fordelt på et stort åbent kontormiljø og to mødelokaler som kan fungere som lukkede kontorer, har dette lejemål mange anvendelsesmuligheder. Der er desuden et køkken, to toiletter, et mindre lager/kopirum, samt en lille altan.

 

Der er mulighed for at også at leje 2. sal, som har næsten samme indretning som 1. sal. Lejemålet kan derfor også benyttes af større virksomheder med brug for mere plads.

 

Lejemålet er ideelt for virksomheder, som ønsker en smuk og central placering i hjertet af Aarhus.

 

 

Ejendommen

Bindingsværkshuset på Vestergade 58 er en sand perle i Aarhus’ historie. Ejendommens oprindelse som købmandsgård kommer smukt til udtryk på bygningens for- såvel som baghus, som er klædt i charmerende gult og sort bindingsværk, ligesom ejendommens øvrige side- og bagbygning i ejendommens hyggelige gårdmiljø er en sand nostalgisk oase og fryd for øjet. I dag er ejendommen nænsomt vedligeholdt og udlejet til et større antal kontorer, enkelte boliglejemål, butikker og en café.   

 

Med en farverig fortid som teater og legendarisk spillested har Vestergade 58 en nostalgisk værdi for mange aarhusianere. Rytmisk dansemusik fra blandt andet Gnags strømmede i en årrække fra scenen i baggårdsbygningen, mens forhuset og sidehusene repræsenterer fortællingen om Aarhus som handelsby. Her er der rig mulighed for at lade øjnene vandre mellem bygningens smukke detaljer, eksempelvis ejendommens fornyede bjælkekonstruktioner.

Hent prospekt

Når du bestiller prospekt, godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen.

  • Aarhus
  • Årlig leje: 1.100 kr/m2
  • Areal: 232 m2
  • Sagsnr: 5-77-6001
  • ENERGI@1Energimærke: D