Velkommen til et nyrenoveret kontorlejemål på 68 m² i centrum af København – ideelt for den mindre virksomhed, der ønsker en central base.
Lejemålet på 3.sal byder på entre med adgang til særskilte kontor/mødelokaler, toilet samt personalerum med køkken i åben forbindelse. Her kan du indrette arbejdspladsen efter behov – fra åbne, dynamiske arbejdszoner til rolige, lukkede rum.
Som lejer får du adgang til fælles kantine, hvor der er rig mulighed for uformelle møder og netværk med andre virksomheder i ejendommen. Med kort afstand til bus, metro og S-tog er tilgængeligheden optimal, og du får samtidig en arbejdsplads i rolige og velholdte omgivelser.
Visionen er at forny for at bevare. Vi renoverer med respekt for den oprindelige stil, samtidig med at der tilføres et moderne præg og funktionalitet, der matcher nutidens behov for en dynamisk og funktionel arbejdsplads. Diverse lejemål er med herskabelig stuk, smukke vægpaneler, brede massive planker samt flot murværk. Indretning med omtanke og sammenhæng giver disse lejemål lyse lokaler med plads og luft. Her findes også fælles kantinefaciliteter samt café, oplagt til de uformelle møder.
Visualiseringerne i prospektet er vejledende.