
Udgivet September 26, 2025
Ejendomsselskabet Olav de Linde inviterer den 9. oktober til rundvisning på det kommende kontorhus i Mindet – en del af Aarhus’ nye byområde ved havnen.
I anledning af Aarhus Arkitekturuge 2025 åbner Ejendomsselskabet Olav de Linde portene til byggepladsen på Mindet 6. Her kan besøgende få et sjældent indblik i visionerne bag et nyt kontorhus, der skal danne rammen for fremtidens arbejdsplads i hjertet af Aarhus.
Den 9. oktober fra kl. 16.00 til 18.00 inviteres arkitekturinteresserede, fagfolk og byens borgere til en guidet rundvisning på byggepladsen ved Mindet 6. Arrangementet giver mulighed for at opleve det ambitiøse byggeri indefra og høre mere om, hvordan projektet skal bidrage til udviklingen af det nye byområde omkring havnen.
Mindet 6 bliver et moderne kontorhus med fokus på bæredygtighed, materialebevidsthed og fleksible rammer for arbejdsliv. Byggeriet opføres efter DGNB Guld-standard og indgår som en del af Ejendomsselskabet Olav de Lindes arbejde med at udvikle ejendomme, der forener funktionalitet, æstetik og ansvarligt byggeri.
Rundvisningen er gratis, men kræver tilmelding senest den 6. oktober. Der tildeles timeslot ved tilmelding. Af hensyn til sikkerheden skal besøgende være minimum 15 år og kunne færdes på en aktiv byggeplads.
Der er desværre ingen toiletfaciliteter på området, og det er vigtigt at møde til tiden og følge de gældende sikkerhedsregler.
Arrangementet er en del af Aarhus Arkitekturuge 2025, som sætter fokus på byudvikling, arkitektur og bæredygtige løsninger i fremtidens by.
Vi glæder os til at dele byggeriets fortælling med jer.
Bemærk! Arrangementet er afholdt.
