
Siden regnskabsåret 2021 har vi arbejdet systematisk med at dokumentere og udvikle vores indsats for bæredygtighed. Hvert år udgiver vi en samlet bæredygtighedsrapport, der giver indblik i vores aktiviteter, prioriteringer og resultater.
Ejendomsselskabet Olav de Linde har udgivet en årlig bæredygtighedsrapport siden 2021.
Bæredygtighed og samfundsansvar har været en naturlig del af tankegang og arbejdsmetode i rigtig mange år.


I 2024 tog vi næste skridt i udviklingen af vores bæredygtige forretningsmodel med en fuldt gennemført dobbelt væsentlighedsanalyse, etablering af en dedikeret ESG-organisation og udarbejdelse af klima- og energiregnskab samt klimahandleplan. Året var præget af DGNB-certificeringer, fokus på biodiversitet og videreudvikling af vores cirkulære tilgang.

I 2023 styrkede vi vores arbejde med bæredygtighed gennem en mere struktureret ESG-indsats. Året var præget af opstart af dobbelt væsentlighedsanalyse, EPD på genbrugsmursten, energirenoveringer, solcelleanlæg og opnåelse af målet om socialt orienterede lejemål. Samtidig modtog vi Bygherreprisen, Odinprisen og Odense Kommunes Arkitekturpris for vores arbejde med genbrug og transformation.
