April 14, 2026
Ramblaen ender ved Katrinetorvet
Katrinetorvet ligger, hvor den kommende Rambla på Katrinebjerg, Campusstrøget, møder Møllevangs Allé. Byggeriet skal bidrage til at styrke det samlingspunkt, bydelen har brug for.
Fem tegnestuer har sat deres præg på Katrinetorvet
Tre arkitektfirmaer, Terra Nova Landskabsarkitekter og EOdLs egen tegnestue bidrager til Katrinetorvet i Aarhus. Bygningerne får forskellige udtryk, mens fælles materialer, grønne gårdrum og et centralt torv binder kvarteret sammen.
Udgivet October 21, 2026
Hvordan får et nyt kvarter sit eget særpræg, når det opføres som ét samlet projekt? På Katrinetorvet har Ejendomsselskabet Olav de Linde samlet fem tegnestuer med forskellige opgaver og fagligheder.
ERIK arkitekter, Reiulf Ramstad Arkitekter og Luplau & Poulsen har udviklet hver deres del af byggeriet, som spænder fra karréer i tre til seks etager til et højhus på 18 etager. Terra Nova Landskabsarkitekter har udformet udearealerne og torvet, mens EOdLs egen tegnestue har ansvaret for indretning af erhvervslejemålene.
– Når flere tegnestuer arbejder på samme projekt, får vi flere blik på løsningerne. Det kræver koordinering og en tydelig fælles retning, men det har også givet mulighed for at udfordre og støtte hinanden undervejs, siger Henrik Høholt, projektleder hos Ejendomsselskabet Olav de Linde.
Forskellige opgaver i det samlede projekt
Den nordlige karrébebyggelse med 131 boliger samt parkeringskælderen er tegnet af ERIK arkitekter. Reiulf Ramstad Arkitekter står bag højhuset med 96 boliger og erhverv, mens Luplau & Poulsen har tegnet erhvervsdelen i fire til seks etager mod sydvest.
De forskellige bidrag kommer til udtryk i vinduesåbninger, facadernes rytme og bygningsformer. Husene skal samtidig forholde sig til hinanden og til byrummene omkring dem.
Landskabsarkitekturen skaber forbindelser på tværs af bebyggelsen. Indenfor arbejder EOdLs tegnestue med de lokaler, der skal danne ramme om erhvervslejernes hverdag.
Reiulf Ramstad Arkitekter har tegnet Katrinetorvets højhus på 18 etager. Det kendetegnes af sin gavlprofil og arkaden med markante spidsbuer ved torvet. Motiverne refererer til Aarhus Universitets arkitektur, mens de teglbeklædte altaner indgår i facadens samlede udtryk.
1 / 7
Materialer med forbindelse til stedet
Tegl i mørkerøde og gyldne nuancer er et gennemgående materiale. Murværket skaber en fælles farveholdning, mens facadernes detaljer giver dybde og karakter.
Ved højhusets fod danner markante spidsbuer en arkade langs bygningen. Ifølge Reiulf Ramstad Arkitekter hænger motivet sammen med højhusets gavl og refererer til Aarhus Universitets Bogtårn og universitetsbygningerne i Universitetsparken. Dermed knytter byggeriet sig arkitektonisk til det uddannelsesmiljø, det bliver en del af.
Søjlegangen giver et overdækket forløb for fodgængere og mulighed for ophold og udeservering ved torvet. Store glaspartier skaber kontakt til aktiviteterne indenfor.
Stueetagerne skal åbne kvarteret
Der er lagt op til caféer, restauranter, butikker og servicefunktioner i stueetagerne. De skal give både beboere, medarbejdere og besøgende anledning til at bruge området i løbet af dagen.
Mellem husene etableres grønne gårdrum, opholdsarealer og et centralt torv. Torvet bliver et samlingspunkt, hvor campusstrøget gennem Katrinebjerg møder Møllevangs Allé. Torvets brostensbelægning føres ind i gårdrummene som stier mellem de grønne arealer.
Kombinationen af boliger, arbejdspladser, udadvendte funktioner og grønne arealer skal bidrage til et kvarter, der bruges til mere end at passere igennem.
– Et spisested eller en butik er også et sted, mennesker mødes. Derfor har det betydning, hvilke funktioner der flytter ind, og hvordan de kan bruge arealerne omkring sig. Valget får stor betydning for hverdagen på Katrinetorvet, siger Henrik Høholt.
