

På Møllevangs Allé 157 i Aarhus N finder du 390 moderne lejeboliger med grønne fællesarealer, kvalitetsmaterialer og kort afstand til uddannelser, indkøb og midtbyen.
Nabolaget består af 390 lejeboliger fordelt på syv bygninger, opført med fokus på kvalitet, funktion og gode rammer om hverdagen. Lejlighederne findes i forskellige størrelser og passer til både studerende, par, familier og seniorer.
Boligerne er indrettet med egetræsgulve, HTH-køkkener, naturstensbadeværelser og gulvvarme. Alle lejligheder har desuden opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, så du kan flytte ind i en bolig, hvor de praktiske løsninger allerede er på plads.

Materialevalget er med til at skabe lyse og tidløse boliger. Flere lejligheder har vægge med genbrugsmursten eller rå beton, som giver karakter, mens de gennemgående materialer er valgt med fokus på holdbarhed og lang levetid.
Boligerne er indrettet med løsninger, der gør hverdagen enkel, og de store vinduespartier giver et godt lysindfald i opholdsrum og køkkener.




Mellem bygningerne ligger et stort, landskabeligt gårdrum med grønne opholdsarealer, træer, hyggekroge og bålsted. Her er plads til både afslapning, leg og uformelle møder med naboerne.
Ejendommen rummer desuden depotrum til alle boliger, cykelparkering og en parkeringskælder, som gør hverdagen nem og fleksibel.

I Nabolaget finder du en parkeringskælder med 183 parkeringspladser til leje samt gode faciliteter til cykelparkering. Det gør det nemt at komme til og fra boligen – uanset om du er i bil eller på cykel. Alle lejligheder har desuden eget depotrum i kælderen, så du har ekstra opbevaringsplads til hverdagens ting.



