

På Vestergade 58 finder du seks lejeboliger i en historisk købmandsgård med bindingsværk, gårdmiljø og en central beliggenhed i Aarhus C.
Bag det karakteristiske bindingsværk på Vestergade 58 finder du seks lejeboliger i en nænsomt renoveret købmandsgård. Lejlighederne har bevaret mange af de oprindelige detaljer som fritlagte bjælker, skæve vinkler og højt til loftet, og flere er indrettet i to plan med adgang via udendørs svalegang.
Ejendommen har gennem tiden været en del af Aarhus' historie – blandt andet som hjemsted for det tidligere spillested V58. I dag rummer den boliger, butikker og kontorer omkring et roligt, brostensbelagt gårdmiljø midt i byen.
Her bor du med historiske rammer, en særlig atmosfære og Vestergades caféer, specialbutikker og byliv lige uden for porten.



