Scroll ned og læs mere
Udgivet January 9, 2025
Vi er stolte over at kunne meddele, at Ejendomsselskabet Olav de Linde er nomineret til Årets Bæredygtighedspris i forbindelse med Real Estate Network's Kick-off 2025, der finder sted den 16. januar.
Begrundelsen for nomineringen lyder:
”Ejendomsselskabet Olav de Linde er nomineret i kategorien ”Årets Bæredygtighedspris” i forbindelse med deres generelt store fokus på bæredygtighed, herunder særligt genbrug og for at have gået forrest før ESG for alvor blev bragt i fokus. Brugte mursten, træbjælker og gammelt jern. I Ejendomsselskabet Olav de Linde genbruges gedigne materialer. Sådan har det altid været for virksomhedens grundlægger Olav de Linde, der ikke kan lide at smide ud. Derfor bærer mange af deres lejemål en særlig signatur – og meget af det kommer fra deres lager på Aarhus havn. Det er et mål for Olav de Linde, at deres ejendomme bidrager til et bæredygtigt miljø og bæredygtigt klima, og at hensynet til klima og miljø er en forudsætning for god forretning i fremtiden. Derfor tænkes der langsigtet, når de udvikler, renoverer og transformerer deres ejendomme i valg af materialer og løsninger.”
Det er en ære at blive anerkendt, og vi er taknemmelige for at være nomineret. Afstemningen er allerede i gang, og vi vil sætte stor pris på din stemme.