Klamsagervej i Aarhus

Klamsagervej

Klamsagervej 19-35, 8230 Åbyhøj

Velkommen til Klamsagervej

Velkommen til den iøjnefaldende klynge af erhvervslejemål på Klamsagervej i Åbyhøj. Her er massevis af muligheder, hvad end du leder efter kontor, butik, showroom eller lager.

Områdevideo
Åbyhøj Erhvervspark

Lokaler på Klamsagervej 21B i Åbyhøj

Et væld af muligheder i moderniserede lokaler

Løbende har Olav de Lindes team overtaget og moderniseret en stor del af ejendommene i dette område, der tæller nr. 19-21, nr. 23-25, nr. 27-29 og nr. 35. I disse lejemål kan du forvente:

 

  • Godt nærmiljø blandt mange spændende virksomheder.
  • Super eksponering ud til Viby Ringvej med tusindevis af forbipasserende på daglig basis.
  • Gode parkeringsmuligheder for ansatte og kunder.
  • Et kontorfællesskab der især er ideelt til opstartsvirksomheder, mindre virksomheder eller enkeltmandsvirksomheder.
  • International og national street art og et stort fokus på beplantning skaber spændende fællesarealer, opgange og hyggelige uderum.

 

Vi har løbende med overtagelserne givet mange af lejemålene og bygningerne på Klamsagervej en kærlig opgradering. Her tilføjer vi moderne og naturlige kvalitetsmaterialer og skæve detaljer i sædvanlig Olav de Linde-stil. 

Erhvervslejemål med sprudlende miljø

Som lejer på Klamsagervej er du en del af en attraktiv erhvervspark med et sprudlende nærmiljø.

En stor del af lejemålene anvendes som kontorer for en bred vifte af virksomheder. Derudover er en betydelig del af lejemålene butikslejemål eller showroom. Den attraktive beliggenhed ud til Viby Ringvej giver en super eksponering med mange tusind forbipasserende dagligt.  

I erhvervsparken finder du også Fiskers Madværksted, der forsyner nærområdet såvel som kunder langvejs fra med lækre frokostretter og take away.    

Facade Klamsagervej 19 i Aarhus

Kontorfællesskab på Klamsagervej

Leder du efter et kontorfællesskab i Aarhus med flere fordele og en fremragende beliggenhed, vil du finde dig godt tilpas i vores kontorfællesskab på Klamsagervej.

Her har vi cirka 20 kontorer i i størrelsen 15 til 25 kvadratmeter med adgang til fællesarealer. Du deler udgiften til fællesarealerne med kontorhotellets andre lejere. På den måde bliver din pris holdt nede, uden at du går glip af de mange fordele, der er ved at være lejer hos Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Kontorfællesskab kontorhotel Klamsagervej Åbyhøj Erhvervspark i Aarhus

Erhvervslejemål til leje med attraktiv beliggenhed

Lejemålene på Klamsagervej er ideelle, hvis du ikke er fan af spildtid i en bilkø til og fra midtbyen. Her er du attraktivt tæt på vigtige, trafikale indfaldsveje, og omvendt er du heller ikke langt væk fra Aarhus C.

 

  • Aarhus C og Banegården er knap 5 km. herfra.
  • Beliggende direkte ud til Viby Ringvej.
  • Viby er lige rundt om hjørnet og i det hele taget er erhvervsparken placeret tæt på populære forstæder til Aarhus.
  • Til- og frakørsel til Aarhus Syd motorvejen er få hundrede meter væk.

Beliggenhed

Kontakt vores udlejningsteam

Klamsagervej i Aarhus