Når bygningens historie læses frem igen

Når medarbejdere hos Ejendomsselskabet Olav de Linde taler om ejendommen på Ny Banegårdsgade 55, sker det ofte med en særlig ro i stemmen. Ejendommen rummer ikke blot kvadratmeter, men en fortælling, der gradvist er blevet afdækket gennem omhyggeligt arbejde med bygningens oprindelse, materialer og rumlige sammenhænge.

Den markante rødstensbygning ligger få meter fra Banegården og Strøget – i dag med udsigt til rutebilstationen og letbanens hvide vogne. Da ejendommen blev opført i 1877, var omgivelserne en helt anden del af byen. Dengang fungerede bygningen som epidemihospital og senere som kontordomicil for De Danske Statsbaner.

Ejendommen omfatter 2.681 m² fordelt på fem etager. For mere end ti år siden overtog Ejendomsselskabet Olav de Linde bygningen og gennemførte en omfattende renovering over et år. Målet var ikke at skabe et nyt udtryk, men at skrælle lagene af og bringe de oprindelige kvaliteter frem.

At forstå bygningen indefra

- For at finde tilbage til bygningens historie og oprindelse kiggede vi meget på bygningstegningerne. Faktisk nærstuderede vi dem ret nøje, så vi kunne synliggøre bygningens detaljerigdom på ny. Men den egentlige renovering handlede i høj grad også om at stå i rummene, fornemme stemningen og se helheden, fortæller Ann Hübschmann, arkitekt på selskabets tegnestue.

Arbejdet afslørede gradvist bygningens oprindelige lag. Blå maling blev renset af bjælkekonstruktioner, linoleumsgulve fjernet, og nedenunder dukkede egetræsplanker og sildebensparket frem. I de buede fordelingsgange trådte originale linnedskabe fra hospitalstiden igen i karakter. Nedsænkede lofter blev fjernet, så rummene fik deres oprindelige loftshøjde på knap fire meter tilbage.

Det skjulte håndværk

Ikke alle detaljer var umiddelbart synlige. Undervejs fandt renoveringsteamet blandt andet bærende jernsøjler med fine dekorationer gemt bag vægbeklædninger. I kælderen blev terrazzogulve og massive murstensgulve blotlagt, og på første sal findes fortsat de originale klinker i toiletfaciliteterne.

Ny Banegårdsgade 55 var Ann Hübschmanns første større ombygningsprojekt i virksomheden. Siden har tegnestuen, i tæt samspil med egne murere, tømrere og malere, gennemført omkring 100 ombygninger årligt – hver gang med respekt for den enkelte bygnings karakter.

- Vores overordnede tilgang er at få fortalt bygningens historie og give rummene karakter ved at skrælle tidens moderniseringer af. Hvor meget og hvordan er forskelligt fra bygning til bygning, forklarer hun.

Rum med bevægelse og stemning

Ejendommens særlige atmosfære mærkes tydeligt i de buede fordelingsgange på de tre midterste etager. Afrensede murstensvægge, sprossede vinduer og oprindelige dørkarme skaber et roligt, men levende forløb gennem bygningen. Også bagtrappen bidrager til helhedsoplevelsen – et cirkulært rum, hvor gelænderets bevægelse trækker blikket med sig gennem etagerne.

Samtidig er bygningen tilpasset nutidens brug. Små kontorceller er samlet til større enheder, og tidligere døråbninger er bevaret og udstyret med glaspartier, så dagslyset kan bevæge sig gennem rummene.

- Det viser, hvordan rummene var disponeret tidligere, samtidig med at det giver en lysere og mere åben stemning, siger Ann Hübschmann.

Nye funktioner i historiske rammer

Tagetagen, der tidligere bestod af mørke pulterrum, blev omdannet til kontorlokaler. Nye vinduer og halvvægge blev tilpasset de gamle bjælker, som bevidst er bevaret og gjort synlige.

- Det gav nogle utraditionelle løsninger, men også et af bygningens smukkeste rum. Bjælkerne står nu tydeligt frem og giver rummet en særlig tyngde, fortæller hun.

Også kælderen fik nyt liv. Fra at være et lukket og uanvendeligt rum er den i dag et stemningsfuldt areal, hvor buede murstenslofter og originale overflader danner ramme om ophold og møder.

- Lejerne fortæller, at rummene bliver bemærket og giver en naturlig indgang til samtaler. Ejendommen går ikke ubemærket hen,” siger Ann Hübschmann.

I efteråret 2018 vendte renoveringsteamet tilbage til Ny Banegårdsgade 55 for at give rummene en opfriskning, inden tre nye lejere flyttede ind på de øverste etager. Et arbejde, der understreger, at bygningen fortsat udvikler sig – med respekt for det, den allerede rummer.