Velkommen til dette spændende kontorlejemål på 477 m² i den tidligere chokoladefabrik Elvirasminde – en ejendom med både historie og kreativ puls. Lejemålet er beliggende på 4. sal og byder på en åben og moderne planløsning, hvor nyrenoverede kvadratmeter i forhuset møder det charmerende udtryk fra den renoverede sidebygning.
Lejemålet er indrettet med åbent kontormiljø i delvis åben forbindelse med køkken. Stort, lukket mødelokale samt mindre mødelokale. Ydermere 2 indbyggede telefonrum. Opgang til hems med 2 brugbare ender, som eksempelvis kan benyttes til mødebord eller hyggeområde til medarbejdere. 3 gode toiletter – det ene er handicapvenligt. Den anden del af lejemålet ligger et par trin oppe med et stort åbent kontor med the-køkken, lukket kontor og udgang til altan med god udsigt over byens tage.
Lejemålet har desuden ventilation samt adgang til 2 elevatorer – den ene er handicapvenlig.
Lejemålets indretning er en god kombinationen af store vinduespartier, åbne rum, industrielle elementer og et godt lysindfald.
Elvirasminde er en markant og charmerende ejendom beliggende i udkanten af det stemningsfulde Latinerkvarter i Aarhus. Den tidligere chokoladefabrik summer i dag af kreativitet og liv – med alt fra tegnestuer og kunstskoler til kaffe- og vinbar.
Ejendommens unikke atmosfære og vision om at være et kraftcenter for nyskabende virksomheder, hvor man bliver en del af et inspirerende fællesskab.