Eget kontor i kontorfællesskabet
- Skrivebord til hver arbejdsplads
- Internet og printfaciliteter
- Ventilation og køling
- Drift og forbrug inkluderet
- Ugentlig rengøring i eget kontor
- Mulighed for sammenlægning af kontorer (se markering på plantegning)

Lej dit eget, indflytningsklare kontor på 10. etage i Mindet. 18 individuelle, lukkede kontorer med adgang til attraktive fællesfaciliteter, som er inkluderet i lejen.
På 10. etage i Mindet 6 etableres et moderne kontormiljø, der kombinerer fordelene ved et privat kontor med fleksibiliteten og faciliteterne i et kontorfællesskab.
Etagen henvender sig både til mindre og større virksomheder, der ønsker at etablere en afdeling i Aarhus. Der etableres 18 individuelle kontorer som indrettes fra 2 til 9 arbejdspladser.
Her får virksomheden adgang til 3 mødelokaler, loungeområde og en række fællesfaciliteter, som ellers kræver både plads og administration.
Kontorerne indrettes med skrivebord så virksomheden kan koncentrere sig om forretningen frem for den daglige drift af arbejdspladsen. Og får virksomheden brug for mere plads, er der mulighed for at udvide, afhængigt af hvilke kontorer der er ledige.
Kontorerne forventes klar til indflytning fra 1. juli 2027.
Kontorfællesskabet er under etablering, og der tages derfor forbehold for ændringer i de beskrevne faciliteter og tilbud.

Der er arbejdspladser, man glæder sig til at møde ind på. Med sin markante arkitektur, gennemførte indretning og storslåede udsigt over Aarhus har Kontorfællesskabet Mindet alle forudsætninger for at blive en af dem.
På 10. etage strømmer dagslyset ind gennem store vinduespartier. Sildebensparket i eg, glaspartier med egetræsrammer og nøje udvalgte materialer giver etagen et lyst og indbydende udtryk.
Her er der tænkt på både koncentration og samvær. Du kan arbejde uforstyrret bag din egen dør, mødes med kunder i de fælles mødelokaler eller slå dig ned i loungen med en kollega.
Og når du trænger til nye perspektiver, venter tagterrassen med sine orangerier, restauranter og udsigten over byen og havnen.






Med sine 145 meter og 40 etager bliver Mindet et markant indslag i Aarhus' skyline. Men bygningen får også en vigtig rolle i livet på Sydhavnen.
Det tidligere kornlager fra 1926 bliver en del af det nye byggeri og får nyt liv med restauranter, butikker og fællesfunktioner. Her mødes den historiske havnearkitektur med nutidens arbejdspladser og et byliv i udvikling.
På tagterrassen kan besøgende nyde udsigten over Aarhus, mens orangerierne skaber plads til ophold og møder i anderledes omgivelser.
Kontorfællesskabet Mindet er dermed ikke blot en adresse i et nyt kontorhus, men en del af et større miljø, hvor arbejde, arkitektur og byliv mødes.
