Eksklusiv mulighed for etablering af restaurant med direkte adgang til en unik tagterrasse. Her kan du skabe en destination med både a la carte og større selskaber i indbydende rammer.
Serveringsområdet er disponeret i flere zoner, så du kan arbejde med stemning og tempo i indretningen. Produktionskøkken og depotrum i varierende størrelser er integreret i planløsningen og sikrer en effektiv drift, uanset koncept.
Fra restauranten er der direkte udgang til tagterrassen, hvor væksthuse og grønne opholdsrum danner rammen om udeservering med særlig udsigt over byen og havnen. Tagterrassen skaber liv omkring bygningen og inviterer både lejere og besøgende op i højden. Her bliver restauranten en naturlig del af kvarterets puls og et nyt samlingspunkt i Aarhus.
Elevator, vareindlevering, fedtudskiller og effektiv ventilation understøtter den daglige drift, mens parkeringshus, cykelparkering og offentlig transport gør det let for både gæster og medarbejdere at komme frem. Med et stort kundegrundlag i området og nem adgang fra Sydhavnen og motorvejsnettet får du en placering med både synlighed og tilgængelighed.
Mindet indbyder til både afslapning og socialt samvær, mens de grønne områder skaber en oase midt i byens travle liv. Bygningen er ideelt placeret med let adgang til offentlig transport, parkeringshus og cykelparkering, hvilket gør den nem at nå for både bilister, cyklister og pendlere.
Mindet opføres med fokus på kvalitet i alle led, hvor funktionalitet og materialevalg går op i en højere enhed.