Dette kontorlejemål på 117 m² er velegnet til den mindre virksomhed, der ønsker overskuelige rammer og en central placering tæt på Aarhus C.
Lejemålet er fornuftigt indrettet med et åbent storrumskontor, der giver plads til fælles arbejdszoner og fleksibel møblering. De store vinduespartier sikrer et behageligt dagslys og en rolig atmosfære gennem hele arbejdsdagen.
Derudover rummer lejemålet to selvstændige kontorer eller mødelokaler. Glasvægge skaber sammenhæng mellem rummene og bidrager til en let og åben rumfornemmelse. Derudover tekøkken samt et toilet.
Lejemålet er en del af Frichsparken, et levende erhvervsområde med en attraktiv placering nær både Silkeborgvej og Vestre Ringgade. Her er det nemt at komme til, uanset om du ankommer i bil, på cykel eller med offentlig transport. I området er der både betalingsparkering samt mulighed for leje af fast parkeringsplads. Frichsparken byder desuden på to muligheder for frokostordning og adgang til eksternt konference facilitet, som giver ekstra fleksibilitet i hverdagen.