Udgivet November 29, 2022

Jan skaber koncepterne – Ramina giver dem form

Når Ejendomsselskabet Olav de Linde tænker de konceptuelle tanker på et projekt, er arkitekt Jan Olesen ofte en af de første mænd ved tegnebordet. Jan har været arkitekt i Tyskland og Norge, før Olav de Linde rekrutterede ham for 25 år siden. Han er ikke bare en erfaren arkitekt. Han er også en af mange medarbejdere med høj anciennitet, der har ansvar for at formidle vores særlige tilgang til renovering og udvikling videre til de næste generationer af medarbejdere.

Ejendomsselskabet Olav de Linde medarbejdere i tegnestuen

Ramina er bygningskonstruktør med tre års erfaring, og hun er en af dem, der har til opgave at tage Jans erfaring og metode ind i sin digitale tilgang og nye viden. Ramina visualiserer Jans løsninger i 3D, så de kunder, der skal bo eller drive virksomhed i ejendommene, kan se deres nye muligheder og perspektiver. De komplekse processer og det dynamiske arbejde med evige korrekturer er meget langt fra den virkelighed, hun kender fra skolen. Det passer dog Ramina rigtig godt, selv om hun af og til må tage en dyb indånding:

”Samarbejdet med Jan lærer mig noget hver dag, og det giver mig indsigt i det, der gør vores virksomheds tilgang anderledes og moderne,” siger Ramina I. K. Younathim Betsayyad, Bygningskonstruktør.

Ramina og Jans samarbejde er et blandt mange, der udspiller sig på tværs af generationer i hele organisationen. Et samarbejde, der sikrer, at de ideer og den kultur, som virksomheden er bygget og båret af, gives videre og udvikles dybt og bredt i organisationen. Det passer Jan godt at se sine egne ideer suppleret og forlænget med Raminas, og han er glad for at se, at Ramina er med på at tackle de konstante udfordringer og ændringer, som udviklende samarbejder giver:

”Raminas dygtighed og positive samarbejde hjælper kunderne med at se det særlige ved netop vores løsninger, og det gør mig stolt at bidrage til, at hun tilegner sig virksomhedens DNA,” siger Jan Olesen, Arkitekt

Ejendomsselskabet Olav de Linde er enestående ved, at vi modsat de fleste i markedet har besluttet at have tegnestue, håndværkere, udlejning og administration i samme organisation og under samme tag.

Det giver ikke bare synergier mellem ellers adskilte kompetenceområder – det giver også en enestående opbygning af viden og erfaring, som vi arbejder systematisk på at bevare, forbedre og sætte ind i fremtiden – akkurat som vi er kendt for at gøre med de bygninger og de materialer, vi forvandler til moderne ejendomme med karakter og menneskelighed.

Denne artikel er tidligere udgivet i vores bæredygtighedsrapport for 2021. Du kan se og downloade rapporten på vores side om bæredygtighedsrapportering.

Ejendomsselskabet Olav de Linde medarbejdere i tegnestuen