Murer hos Ejendomsselskabet Olav de Linde

Murere søges til ejendomme i Aarhus

Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S søger to udlærte murere til vores håndværksafdeling i Aarhus.

Som murer hos Ejendomsselskabet Olav de Linde arbejder du med renovering, vedligehold og udvikling af vores ejendomme i Aarhus. Du er tæt på både materialer og bygninger og er med til at sikre, at kvalitet og håndværk bliver udført ordentligt – fra opgave til færdigt resultat.

Du får en varieret hverdag med opgaver på tværs af ejendomstyper og projekter.

Dine opgaver

  • Murerarbejde i forbindelse med renovering og vedligehold
  • Mindre ombygninger og tilpasninger i lejemål
  • Samarbejde med kolleger og øvrige faggrupper
  • Løbende opgaver i vores eksisterende ejendomme

Om os

Ejendomsselskabet Olav de Linde udvikler, udlejer og driver ejendomme i Aarhus, Odense og København. Porteføljen omfatter ca. 550.000 m² erhverv og boliger.

Vi arbejder med respekt for bygningers historie, materialer og håndværk og har egen håndværksafdeling, der sikrer kvalitet og kontinuitet i vores projekter.

Om dig

Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dit håndværk. Du trives i en hverdag med varierende opgaver og samarbejde på tværs.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er udlært murer
  • Arbejder kvalitetsbevidst og struktureret
  • Er fleksibel og løsningsorienteret
  • Trives med både selvstændigt arbejde og teamwork
  • Har et godt humør og bidrager til samarbejdet

Er I et makkerpar, er I også velkomne til at søge sammen.

Vi tilbyder

  • Et job med varierede opgaver på tværs af ejendomme
  • Stabile arbejdsforhold i en solid virksomhed
  • Pensionsordning
  • Fagligt dygtige kolleger og godt samarbejde
  • En uformel hverdag med frihed under ansvar
  • Sociale arrangementer

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte byggeleder Lars Alstrup Nielsen på telefon 30 73 73 89 eller mail lan@olavdelinde.dk

Send din ansøgning til lan@olavdelinde.dk

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når de rette kandidater er fundet.