
December 15, 2025
Ejendomsselskabet Olav de Linde er et af landets førende private ejendomsselskaber med en ejendomsportefølje på cirka 550.000 kvadratmeter i Aarhus, Odense og København.
Vores vision er at skabe en bred vifte af attraktive lejemål, der danner rammerne for arbejdsliv såvel som hverdagsliv. Ved at opkøbe, udvikle og renovere gamle industri-, produktions- og erhvervsejendomme giver vi dem nyt liv som alsidige, attraktive og spændende lejemål.
Vi sætter os grundigt ind i historierne bag de ejendomme og områder, som vi køber, moderniserer og opfører. Vores bygninger skal rumme fortid, nutid og fremtid under samme tag. Det gør vi ved at genbruge så meget som muligt, være omhyggelige og kvalitetsbevidste og turde tænke skævt og anderledes – alt sammen for at skabe nye muligheder i gamle bygninger.

Ejendomsselskabet Olav de Linde blev grundlagt af Olav de Linde i 1974 og er i dag et af landets førende private ejendomsselskaber.
Ejendomsselskabet ledes fortsat i det daglige af Olav de Linde i tæt samarbejde med direktion og ledergruppe. Virksomheden beskæftiger mere end 100 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på vores kontorer og ejendomme i Aarhus, Odense og København.
Den i dag moderne virksomhed hviler solidt på et historisk fundament af stærke værdier og en klar forretningsstrategi.

I Ejendomsselskabet Olav de Linde beskæftiger vi mere end 100 engagerede medarbejdere på tværs af kontorer og ejendomme i Aarhus, Odense og København. Vi arbejder målrettet og strategisk med trivsel, engagement og faglig udvikling og er en arbejdsplads, hvor vilje og kompetencer går hånd i hånd med reelle muligheder.

Ejendomsselskabet Olav de Linde står som bygherre på rigtig mange ejendomme i især Aarhus og Odense, men også i København. Gennem alle årene har vi set værdi og forretningspotentiale i gamle, nedslidte industribygninger. Dem som mange formentlig ville jævne med jorden, fordi de er svære, komplekse, dyre og tidskrævende at bygge om til nye formål. At se værdi i at bevare og omdanne fx en udtjent ubådshal, gamle chokoladefabrikker, en togfabrik, en gammel flydedok, en motorfabrik, en melfabrik, gamle pakhuse, siloer og lagerhaller. Ja, listen er lang.

Hos Ejendomsselskabet Olav de Linde er vi specialister i at transformere den eksisterende bygningsmasse til moderne, attraktive erhvervslejemål.
Vi arbejder målrettet ud fra en bæredygtighedsstrategi for at sikre, at vi er en profitabel virksomhed, der bidrager positivt til menneskers udvikling og trivsel, og løbende reducerer vores negative indvirkninger på miljøet og klimaet.
Vi følger gældende lovgivning på alle områder indenfor E, S og G og rapporterer løbende på vores mål, handlinger og resultater.

I vores profilmagasin kan du se vores flotte ejendomme og hilse på en herlig blanding af lejere, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi har lagt os i selen for at lade lejere, samarbejdspartnere samt vores tegnestue, håndværkere, udlejningsafdeling, ejendomsadministration og viceværter på fineste vis folde deres fortællinger ud - både på skrift og i lyd og billeder.
Vi synes på den måde at vores ejendomme træder frem som det, de først og fremmest er - rammer for gode arbejdsliv.

Se alle nyheder

Jeg måler vores succes på, om ejendommene er smukke, om mine medarbejdere er stolte af dem og om lejerne trives og udvikles i dem.
/Grundlægger og bestyrelsesformand, Olav de Linde