
July 30, 2026

Ejendomsselskabet Olav de Linde har udlejet yderligere to etager i Mindet ved Aarhus Havn. Interessen for de moderne kontorlokaler er fortsat stor.
Udgivet June 17, 2026
Udlejningen i Mindet fortsætter den positive udvikling. Ejendomsselskabet Olav de Linde har indgået aftale om udlejning af bygningens 34. og 35. etage, hvilket understreger den fortsatte interesse for kontorlokaler i det markante højhus ved Aarhus Havn.
– Vi oplever fortsat stor interesse for Mindet. Virksomheder efterspørger moderne kontormiljøer med en unik placering, og samtidig ser flere aktører mulighederne i den levende base, siger Dennis Thonsgaard, udlejningschef hos Ejendomsselskabet Olav de Linde.
Mindet er udviklet med ambitionen om at samle arbejdspladser, service, oplevelser og byliv i én bygning. Samtidig med udlejningen af kontoretagerne arbejder Ejendomsselskabet Olav de Linde videre med at etablere et varieret udbud af butikker, servicefunktioner og øvrige tilbud i bygningens base.
Målet er at skabe et aktivt bymiljø, der giver liv i gadeplan og styrker Mindet som destination for både lejere, besøgende og aarhusianere.
Udlejningen af de to etager bringer Mindet endnu tættere på visionen om at samle attraktive virksomheder i et levende hus ved havnen.
Flere nye lejere forventes offentliggjort i den kommende tid.
Ejendom: Mindet
Placering: Havnefronten, Aarhus C
Bygningstype: Nyt erhvervsbyggeri integreret med eksisterende kornlager
Omfang: Ca. 46.000 m²
Højde: 40 etager, heraf 39 etager med kontorlejemål
Etageareal: Ca. 1.200 m² pr. kontoretage
Se alle artikler