Mindet

Ved havnefronten i Aarhus C udvikler vi Mindet – et erhvervs- og kontorhus, hvor et historisk kornlager og et højhus samles omkring et åbent byrum med udsigt over bugten.

Fra kornlager til Danmarks højeste kontorhus

Mindet rejser sig ved havnefronten i Aarhus, hvor byen møder vandet.

Her transformerer vi et historisk korn- og foderstoflager fra 1926 til base for et nyt højhus, der med sine 145 meter bliver Danmarks højeste kontorhus.

Den eksisterende bygning bevares og indrettes med butikker, restauranter og fælles funktioner, mens højhuset ovenover rummer moderne kontorlejemål.

Mindet samler arbejdspladser, byliv og historiske rammer centralt mellem midtbyen og havnen. Projektet er også en del af den fortsatte udvikling af Aarhus Havn, hvor tidligere industriområder ændres til nye bykvarterer med virksomheder, byliv og nye forbindelser mellem byen og vandet.

Ejendommen bliver et markant nyt element i Aarhus’ skyline.

Fleksible kontorlejemål til store og små virksomheder

Kontorlejemålene i Mindet udvikles med fokus på fleksibilitet for den enkelte virksomhed.

Hver etage i kontortårnet er på omkring 1.200 m² med mulighed for at indrette både lukkede kontorer, storrum eller en kombination. Flere etager kan sammenlægges med interne forbindelser. Dermed kan arealerne i høj grad tilpasses organisation, arbejdsformer og fremtidige behov.

De store vinduespartier giver gode lysforhold og udsigt over Aarhus, havnen og bugten. Samtidig er der lagt vægt på et godt indeklima og velfungerende arbejdsforhold på alle etager.

Vil du vide mere om mulighederne?

Skriv en besked til os – så kontakter vi dig for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med det helt rigtige lejemål i Mindet.

Placering ved Aarhus Havn nær midtbyen

Mindet ligger ved Aarhus Havn tæt på den historiske midtby. Her mødes byens tætte gader og den åbne havn, hvor udsigten over bugten bliver en del af hverdagen.

Placeringen giver kort afstand til både Strøget, Dokk1 og Aarhus Hovedbanegård. Samtidig ligger havnepromenaden og de nye byrum ved vandet lige udenfor døren, og langs Aarhus Å er der en direkte forbindelse mellem havnen og midtbyen.

Området er let tilgængeligt med cykel og kollektiv trafik - og i bil via Sydhavnsgade og Marselis Boulevard, som leder ud til motorvejsnettet.

Parkering
Kunst
Transport
Indkøb
Restauranter

Spiralformet parkeringshus til medarbejdere og kunder

Ved siden af Mindet etablerer vi et privat parkeringshus med over 400 pladser fordelt på seks etager. Her er parkeringsmuligheder for virksomheder, medarbejdere og besøgende i ejendommen.

Parkeringshuset er udformet som en spiral, hvor bilisterne bevæger sig ned gennem etagerne i et roligt flow. Størstedelen af etagerne er placeret under terræn, hvilket reducerer bygningens synlige volumen og giver en mere diskret tilstedeværelse i bybilledet.

Anlægget understøtter områdets infrastruktur med gode adgangsforhold for bilister og en enkel forbindelse videre til kontorerne, byrummet og havnepromenaden.

Levende byrum til ophold, pauser og uformelle møder

Omkring Mindet etableres et nyt byrum, der åbner området mod havnen og skaber plads til ophold, bevægelse og byliv. Byrummet forbinder bygningen med de omkringliggende gader og promenader langs vandet og giver udsigt over Aarhus Bugt.

På taget af den bevarede lagerbygning etableres en stor, grøn taghave med drivhuse, beplantning, restaurant og vinbar. Herfra er der udsigt over byen, havnen og bugten, og taghaven bliver et opholdssted for både husets virksomheder og besøgende i byen.

I gadeplan indrettes butikker, caféer og restauranter, der åbner bygningen mod byen og bidrager til et aktivt byliv omkring havnefronten.

Byrummet omkring Mindet udvikles med grønne opholdsarealer, aktiviteter og kunstinstallationer og indgår samtidig som en del af Den Rekreative Forbindelse langs havnen.

Transformation møder moderne arkitektur

Transformationen af det historiske korn- og foderstoflager fra 1926 er tegnet af Ejendomsselskabet Olav de Lindes egen tegnestue.

Den eksisterende bygning bevares og rummer fortsat spor af havnens industrihistorie som en synlig del af ejendommens arkitektur. I transformationen indgår også genbrugsmaterialer - både fra den oprindelige bygning og fra andre ældre bygninger.

Oven på lagerbygningen rejser højhuset sig. Denne del af Mindet er tegnet af 3XN Architects og fremstår med et slankt og moderne arkitektonisk udtryk, hvor både facade og indvendige løsninger udføres i holdbare kvalitetsmaterialer.

Sammen danner den bevarede lagerbygning og det nye højhus en arkitektur, hvor fortid og nutid mødes i én samlet ejendom.

Artikler om Mindet

Kontakt vores udlejningsteam i Aarhus